Tilbage til forsiden af Lossepladsbørn i CEBU City
INDHOLD
Denne vejledning til materialet indeholder følgende:

Til lÆreren

 

Dette danskfaglige undervisningsmateriale sigter mod at oplyse de ældste elever på mellemtrinnet i den danske grundskole om trivsel og levevilkår for nogle af Filippinernes fattigste familier.


I Filippinerne lever op mod 40 % af befolkningen under WHO’s fattigdomsgrænse. Mange af disse lever ved lossepladser omkring de større byer. Her tjener de til deres overlevelse ved at sortere skrald, mens de bor i små skure eller hytter klods op ad store bunker skrald. De bor i de såkaldte ”lossepladsbyer” .

 

I arbejdet med materialet kan eleverne blandt andet opnå at

  • få indsigt i den verden, der omgiver dem
  • få forståelse for forskellene i levevilkår i henholdsvis Danmark og Filippinerne.
  • kunne sætte ord på, og forholde sig til dele af deres egen tilværelse

Materialet tager udgangspunkt i 10 videoklip af 3-5 minutters varighed. I disse klip fortæller tre børn om deres liv ved en losseplads i Cebu City i Filippinerne. Hertil er knyttet forskellige opgaver, som både kan sikre en forståelse af livet ved lossepladsen, og som samtidig har til sigte at skabe refleksion over kontrasterne mellem danske skoleelevers liv og livet for børnene ved lossepladsen.


Materialets indhold


Materialebeskrivelse

Undervisningsmaterialet vil give eleverne viden om lossepladsbørns hverdag, udfordringer og muligheder. Det gøres ved at komme omkring skole, hjem, boligforhold, venskaber, fremtidsdrømme og meget mere. Eleverne vil lære om de forskelle, der er på de livsbetingelser, de selv lever under, og dem de filippinske lossepladsbørn lever under.

 

Materialets temaer er følgende
- Introduktion til Filippinerne og lossepladsområdet
- Arbejde på lossepladsen
- Familieliv
- Skolegang
- Børnenes dag
- Fremtiden


Lossepladsbyen

Udsigt over lossepladsbyen

 

Undervisningsmaterialet er udarbejdet som en hjemmeside og en emnekuffert.

 

Hjemmesiden indeholder 10 videoklip, opgaver, info- og faktabokse samt billeder fra lossepladsbørnenes liv. Fordelen ved at bruge hjemmesiden i undervisningen er, at de fleste børn finder arbejdet med forskellige medier interessant, og at det for nogle elever kan være fremmende for både forståelsen og fordybelsen.

 

Emnekuffert
Emnekufferten bestilles hos O3V

Emnekufferten indeholder genstande fra hverdagen ved lossepladsen. Med denne kan eleverne føle, se på og dufte til bl.a. skoleuniformer, bøger, smykker, penge med mere. Hermed får eleverne mulighed for at få en praktisk, sanselig og mere nærværende oplevelse igennem arbejdet med ”Lossepladsbørn i Cebu City”. I emnekufferten ligger en materialemappe med en beskrivelse af kuffertens genstande, en dvd med de 10 videoklip, de tilhørende opgaver samt udskrift af info- og faktabokse.

Det er muligt at arbejde separat med både emnekufferten og hjemmesiden. Det anbefales dog, at eleverne i arbejdet med materialet får mulighed for at benytte begge dele, for derved at opnå en større helhedsoplevelse.

Skoleklasse
Et typisk filippinsk klasseværelse

 

Materialets tilblivelse
Dette materiale er udarbejdet af Mette Mandal, Pia Lohmann-Jensen, Rebekka Kærslund Dalgaard og Trine Meineche Schmidt. Vi er alle læreruddannede fra Århus Lærerseminarium 2008, og er alle linjefagsuddannede i dansk.


Med hjælp fra Flemming Hansen, ”Channel of Hope & Rise Above Foundation – Cebu” rejste vi i november 2008 til Cebu City i Filippinerne for at arbejde som frivillige lærere og samtidig indsamle information til dette undervisningsmateriale. Via vores frivillige arbejde havde vi vores daglige gang i lossepladsbyen, og vi fik herigennem et dybdegående kendskab til området og dets indbyggere. Under vores i alt tre måneders ophold lavede vi interviews, fotograferede og filmede omgivelserne ved lossepladsen samt indsamlede genstande til emnekufferten. Gennem vores samarbejde med ”Cebu Missionary Foundation” og Jonathan Acosta fik vi kontakt til tre børn og deres familier. Med stor hjælp fra Jonathan interviewede vi børnene om deres familie, skolegang, fritid og fremtidsdrømme.


Videoklippene består af optagelser, vi selv har foretaget og tilrettelagt. Redigeringen og produktionen af klippene har vi ligeledes selv varetaget med teknisk assistance fra Århus Lærerseminarium.Billederne i materialet er taget af os samt Gitte Hasseltoft Hansen. Udarbejdelsen af det faglige indhold på hjemmesiden, er sket på baggrund af vores egne erfaringer som lærere og formidlere.


Mål

Med dette materiale ønsker vi at eleverne

  • får indsigt i nogle af de livsbetingelser, som børn i de fattige lossepladsbyer lever under.
  • opnår forståelse for forskellene i levevilkår i henholdsvis Danmark og Filippinerne.
  • sætter ord på og forholder sig til dele af deres egen tilværelse
  • Sætter ord på og forholder sig til dele af de filippinske børns tilværelse, som de får den præsenteret i materialet.
  • får viden om et land, der på mange måder er meget anderledes end Danmark.

 

Fælles Mål 2009 - dansk
Det talte sprog:

  • argumentere, debattere og informere

Sprog, litteratur og kommunikation:

  • fortolke, perspektivere og forholde sig til tekster og andre udtryksformer ud fra både oplevelse og analyse
  • finde og forholde sig til udtryk for værdier i andres udsagn og i tekster og andre udtryksformer
  • søge information på en systematisk og kritisk måde

Desuden lægger materialet op til, at eleverne giver sig i kast med den mundtlige dimension i form af blandt andet fremlæggelse og diskussioner. Eleverne gives herudover mulighed for at udtrykke sig i både billeder, film og tekst.

 

Formål
Materialet omhandler vigtige problemstillinger, som den enkelte elev på både kort og lang sigt kan have fordel af at kende til og forholde sig til. At have indsigt i og være orienteret mod omverdenen er yderst vigtigt, i det samfund vi lever i. I dag kan man ikke undgå at blive konfronteret med billeder, historier og måske endda tragiske hændelser fra hele verden. Derfor er dette materiale er vigtigt, da det kan give eleverne indsigt i verdens forskellighed på en usentimental måde. Eleverne vil eksempelvis se børn, som elsker livet og har et smil på læben på trods af, at de har det hårdt. Samtidig åbner materialet op for, at eleverne skal reflektere over deres egen situation.

jessa rey
Jessa Rey er et af de børn vi følger i materialet. Her sidder hun i det værelse hun deler med sin bror Rio.


Fremgangsmåde og differentiering
De bærende elementer i dette materiale er en række videoklip, hvor tre børn, Margielyn Suwalde og søskendeparret Rio og Jessa Rey Labang , som alle kommer fra lossepladsområdet, fortæller om deres liv. De i alt 10 videoklip omhandler de ovenstående temaer. Foruden klippene findes der i materialet mange info- og faktabokse, som både supplerer klippenes indhold og gengiver mange informationer på skrift.

 

Til hvert videoklip hører et opgave-ark med forståelsesspørgsmål til klippet. De første spørgsmål er til selve klippet og skal sikre, at eleverne får fat i informationerne. Hvert opgave-ark sluttes af med et par spørgsmål, som i højere grad har til formål at få eleverne til at reflektere over deres eget liv - og ikke mindst kontrasterne mellem livet i Danmark og livet ved lossepladserne i Filippinerne.

 

Udover opgaver til videoklippene indeholder materialet andre opgaver. Bl.a. en opgave hvor eleverne skal skrive en historie til et billede fra lossepladsområdet samt opgaver til de supplerende faktabokse. Det anbefales at disse opgaver først gives til eleverne, efter de har arbejdet med videoklippene og de dertilhørende opgaver. Grunden til dette er, at disse opgaver kan være svære at gå til, hvis ikke man har det indblik i de filippinske børns liv, som videoklippene giver.


Vi anbefaler

  • at alle elever ser samtlige film, så de bedre kan forholde sig til indholdet i hele materialet.
  • at I på klassen starter med at arbejde med emnet Introduktion til Filippinerne og lossepladsområdet . Læs først introduktionsteksten højt på klassen og se i fællesskab videoklippet ”Livet ved lossepladsen” .
  • at emnekufferten inddrages i arbejdet med ”Lossepladsbørn i Cebu City”, for at give eleverne en helhedsoplevelse.
  • at I fælles på klassen samler op på det I har set og læst, hvor du som lærer skaber rammerne og dermed sikrer elevernes refleksion.
  • at billederne til ”Billedopgaven” printes ud i farver (i fald du ikke benytter emnekufferten).
  • at gruppearbejde medtænkes i arbejdet, så flere elever har mulighed for at komme på banen og deltage aktivt i refleksionsprocessen (eksempelvis ved besvarelse af spørgsmålene til videoklippene).
  • at de praktiske opgaver bliver prioriteret, da de bidrager med en ekstra dimension til arbejdet med materialet.

Materialet lægger op til undervisningsdifferentiering gennem den store variation i opgaver. Forståelsesspørgsmålene indeholder både lukkede og åbne spørgsmål, hvilket giver anledning til elevernes individuelle refleksion. Billedopgaverne giver også mulighed for individuelle løsninger, og har derudover forskellige sværhedsgrader.

 

Indhold
Se herunder hvad de enkelte temaer indeholder af videoklip, opgaver, info- og faktabokse. Under "uddybning af opgaver og materiale" kan du se opgaverne og forklaring hertil.


Introduktion til Filippinerne og lossepladsområdet
- Introduktionstekst.
- Videoklippet ”Livet ved lossepladsen”.
- Landkort.
- Faktaboks om landet.
- Infoboks om flaget med tilhørende opgave.


Arbejde på lossepladsen
- Videoklippet ”Arbejde på lossepladsen”.
- Forståelsesspørgsmål til videoklippet.
- Infoboks om arbejde.
- Faktaboks om klunsernes løn (?)
- Faktaboks om priser på varer i Filippinerne.


Familieliv
- Videoklippet ”Familien Labang”.
- Forståelsesspørgsmål til videoklippet.
- Info- og faktabokse om familien Labang.
- Videoklippet ”Familien Suwalde”.
- Forståelsesspørgsmål til videoklippet.
- Info- og faktabokse om familien Suwalde.
- Infoboks om lossepladsbyen samt faktabokse om familier.


Skolegang
- Videoklippet ”Rios skoledag”.
- Forståelsesspørgsmål til videoklippet.
- Skoleskema med tilhørende opgave.
- Infoboks om uddannelse i Filippinerne.
- Videoklippet ”Tricycle”.

 

Børnenes dag
- Videoklippet ”Rios dag”.
- Forståelsesspørgsmål til videoklippet.
- Videoklippet ”Jessa Reys dag”.
- Forståelsesspørgsmål til videoklippet.
- Videoklippet ”Margielyns dag”.
- Forståelsesspørgsmål til videoklippet.
- Infoboks om ekstraundervisningstilbudet ”Academy of Excellence - AOE”.
- Infoboks om sponsorbørn.
- Dagbogsopgave.


Fremtiden
- Videoklippet ”Fremtiden”.
- Forståelsesspørgsmål til videoklippet.


Opgaver
- Opgaver til fakta- og infobokse.
- ”Billedopgave” hvor eleverne skal skrive en historie til et billede fra lossepladsområdet.
- ”Reportageopgave” hvor eleverne skal laves deres egen reportage.

Hertil er der tre eksempler på reportager.
- Praktiske opgaver:
- Fremstilling af vindspil af kapsler og sugerør.
- Nøglering af cykelslanger.
- ”Først til mølle”. Lav dit eget mølle og dam spil.
- Lav en genbrugsuro.
- Tip en 13’er.


Uddybning af materiale og opgaver

Introduktion til Filippinerne og lossepladsområdet
Introteksten er en opvarmningstekst til klassen, som vi anbefaler læses op som det første i arbejdet med materialet. Teksten fortæller om forskellene mellem en almindelig hverdag i Danmark og hverdagen for et fattigt barn i eksempelvis Filippinerne. Formålet er at skabe forforståelse hos eleverne om den verden, som materialet bevæger sig i, og som er meget anderledes, end den verden eleverne kender hjemmefra.
Læs teksten højt for klassen. Tag efterfølgende, eller løbende gennem teksten, en snak om de forhold der bliver beskrevet.

 

Lossepladsbyen
På billedet ses, hvordan skraldet hober sig op omkring lossepladsbyens huse.

 

Livet ved lossepladsen” er et videoklip af 3 minutters varighed, der fortæller om, hvordan og hvorfor familierne bor ved lossepladsen. Tag en snak på klassen om det I har set i videoklippet.

 

 

Filippinerne

Landkortet viser landet og de mange tusinde øer, som det består af. Filippinerne ligger i det sydøstlige Asien meget tæt på Ækvator. Vis landet på klassens verdenskort. Snak evt. om hvad det betyder, at landet ligger så tæt på Ækvator (gennemsnitstemperaturen er selv i de koldeste måneder på 28 grader), og hvad netop varmen kan betyde for livet i slumkvartererne – rådne madvarer, bakterier, sygdom osv. Bring f.eks. dette på banen igen når eleverne har set, hvordan børnene rent faktisk bor og lever i skrald og snak om, hvordan de forestiller sig, der lugter på de allervarmeste dage!

 

Faktaboksen indeholder foruden fakta om Filippinerne også relevante sammenligninger med Danmark.
Se f.eks. på forskellen på landenes areal og sammenlign med den markant større forskel i indbyggertal. Hvor bor alle de mennesker? Her kan igen inddrages en snak om slumkvarterer, hvor mennesker bor urimeligt mange på meget lidt plads – et fænomen vi ikke har i Danmark på samme måde.
Se evt. også på tallene for forventet antal års skolegang, hvor tallet for Filippinerne er 12 år og for Danmark 17 år. På trods af to forskellige skolesystemer kan man udlede, at rigtig mange skolebørn i Filippinerne ikke får en videregående uddannelse.

 

Infoboksen om det filippinske flag fortæller om flagets betydning, og hvad de forskellige dele af flaget - herunder farver og symboler - betyder. Til denne infoboks hører en opgave, hvor eleverne skal se, om de kan finde lignende oplysninger om Dannebrog.


Arbejde på lossepladsen
Arbejdet på lossepladsen” er et videoklip af ca. 4 minutters varighed. Heri fortælles hvem der arbejder på lossepladsen, hvordan selve arbejdet foregår, og hvad man kan tjene ved at arbejde med at sortere skrald.

 

Infoboksen om arbejdet på lossepladsen gengiver mange af de oplysninger, som findes i videoklippet på skrift.

 

Faktaboksen om klunsernes løn viser, hvad man kan tjene ved at sortere skrald på lossepladsen. Når klunserne er færdige med at arbejde, sælger de det, de har fundet. I denne boks kan man se, hvad de kan få for det indsamlede skrald.

 

Faktaboksen om priser på varer i Filippinerne viser prisforskellen på forskellige hverdagsting i henholdsvis supermarkeder og på lokale markeder.

 

Marked
Hos slagteren på det lokale marked

 

Familieliv:
Familien Labang”: Videoklip af ca. 4 minutters varighed, hvor Rio og Jessa Rey fortæller om deres familie. De fortæller blandt andet om deres forældres arbejde, og om hvordan de ofte hjælper dem, samt deres forhold til hinanden.
Udover videoklippet kan der findes informationer om familien Labang i en infoboks. Klippet og infoboksen følges op af et ark med uddybende spørgsmål.

 

Familien Suwalde”: Videoklip af ca. 3 minutters varighed, hvor Margielyn fortæller om sin familie. Hun fortæller især om sin bedstemoder, som tager sig af hende og hendes søskende, fordi deres forældre ikke er i stand til det.
Også her suppleres videoklippet af en infoboks om familien Suwalde og opgave-ark.

 

Skolegang:
Rios skoledag”: Videoklip af 4,5 minutters varighed hvor Rio fortæller om sin skoledag. Hans skoledag er i høj grad anderledes end danske børns - både hvad angår længde og skolefag. Derudover kommer Rio ind på vigtigheden af at gå i skole i Filippinerne ifht. at få en uddanelse, et job og på sigt kunne bosætte sig et andet sted.

 

Skoleskemaet viser én dag for en femte klasse. Hver dag møder de på samme tid, har samme antal lektioner og de samme fag - alle dage er altså ens. De møder ca. fra 8-16 hver dag, og på skemaet er udregnet det antal minutter de modtager undervisning hver dag.
Til skoleskemaet hører en opgave, som går ud på, at eleverne skal udregne, hvor mange minutter de selv modtager undervisning på henholdsvis en dag og en uge. Tag en snak på klassen om forskellen og det faktum, at mange af de filippinske børn godt kan lide at gå i skole så længe og selv ved, at det er nødvendigt, for hvad er alternativet?

 

Infoboksen om uddannelse i Filippinerne fortæller om det filippinske skolesystem. Der lægges vægt på, hvor svært det kan være at få en uddannelse, hvis man ikke har økonomi til det. Snak med eleverne om hvad de vil være, når de bliver voksne, og hvordan de vil nå deres mål. For filippinske skolebørn i de fattige områder er det langt fra en selvfølge at have muligheden for at få en uddannelse!

 

Tricycle” er et videoklip af ca. 1 minuts varighed, der viser et af de mest almindelige transportmidler i Filippinerne. Dertilhørende tekst der bl.a. fortæller om prisen for at køre med en tricycle.


Børnenes dag:
Børnenes hverdag beskrives gennem tre videoklip med henholdsvis Rio, Jessa Rey og Margielyn, hvor de alle fortæller om deres dag, fra de står op om morgenen, til de går i seng om aftenen.

 

Rios dag”: Videoklip af ca. 3,5 minutters varighed, hvor Rio fortæller om sin lange skoledag, og også kommer ind på de pligter, han har i hjemmet. Derudover fortæller Rio, hvordan han bruger sin tid i weekenden, og hvordan det at hjælpe hans forældre i huset er hans førsteprioritet.

 

Jessa Reys dag”: Videoklip af ca. 3,5 minutters varighed, hvor Jessa Rey fortæller om sin skoledag og Academy of Excellence. Derudover fortæller Jessa Rey om sine veninder, om hvad de laver sammen, og hvad hun sætter pris på ved netop sine veninder.

 

Margielyns dag”: Videoklip af ca. 3 minutters varighed, hvor Margielyn fortæller om sin skoledag, frikvartererne og Academy of Excellence. Derudover fortæller Margielyn om sine pligter i hjemmet, og hvordan hun i høj grad hjælper med at tage sig af sine mindre søskende.

 

Infoboksen om Academy of Excellence (AOE) fortæller om et dagligt tilbud om ekstraundervisning, som mange af de sponsorerede børn benytter sig af. Undervisningen foregår i et lokale på lossepladsområdet og er alle hverdage fra kl. 17 til 19. Timerne sluttes af med, at alle børnene får et måltid mad, og som Margielyn fortæller i ovennævnte interview, tager mange af børnene maden med hjem, hvor de deler den med deres familie. Børnene får fri fra skole kl. 16 og når kun lige hjem, inden de skal være til Academy of Excellence, hvilket betyder, at de har en meget lang skoledag, som det nok er de færreste danske elever, der kunne forestille sig. Alligevel er børnene meget glade for at gå i skole og for at komme til AOE. Snak med eleverne om hvordan det kan være.

 

Sponsorbørn

Nogle af eleverne fra Academy of excellence

 

Infoboksen om sponsorbørn fortæller om, hvad det vil sige at være et sponsorbarn. Hvilke muligheder får børnene, som de ellers ikke ville have, og hvad betyder det for børnenes fremtid?

 

Dagbogsopgaven er en opgave, hvor eleverne skal beskrive og forholde sig til deres egen hverdag og derigennem gerne reflektere over de filippinske børns dag. Opgaven lægger op til, at eleverne selv kan vælge forskellige hjælpemidler, som f.eks. video, still-billeder, skrift eller drama. Derudover skal eleverne i opgaven lægge en plan for, hvordan de vil beskrive deres dag – hvad er vigtigt at få med, og hvad er mindre interessant for andre at vide om den enkeltes dag?
På følgende side findes en vejledning til brug af mobiltelefon i undervisningen: www.emu.dk


Fremtiden
Fremtiden er svær at spå om for de tre børn, vi har fulgt. I videoklippet ”Fremtiden” af ca. 4 minutters varighed fortæller Rio, Jessa Rey og Margielyns bedstemor om deres håb og drømme for fremtiden. Rio og Jessa Rey fortæller om, hvilken uddannelse de gerne vil have, og hvor de gerne vil bo, når de bliver voksne. Men deres drømme drejer sig også om den nære fremtid – f.eks. er et af Jessa Reys højeste ønsker at få sit eget værelse med bamser og plakater.
Snak med de danske elever om deres håb og drømme for fremtiden – tænker de overhovedet over det, og er det en selvfølge for dem, at de kan blive det, de gerne vil? Hvorfor fylder fremtiden så meget for de tre børn i materialet? Snak også om hvorledes de danske børn ser på Rio og Jessa Reys muligheder for at opfylde deres drømme og få en uddannelse – er det muligt at de får opfyldt deres drømme?

 

Opgaver til materialet

Opgaver til fakta- og infobokse
En række spørgsmål og opgaver hvor svarene skal findes i de mange fakta- og infobokse, som ligger både på hjemmesiden og i materialemappen i emnekufferten. Opgaverne sigter mod, at eleverne kommer godt omkring i materialet og at alle, der arbejder med materialet, opnår viden om de væsentligste forhold i lossepladsbørnenes liv.

 

Billedopgave
I denne opgave skal eleverne vælge ét billede blandt mange, som stammer fra lossepladsområdet – enten fra byen eller ude fra selve lossepladsen. Opgaverne til billederne har forskellig sværhedsgrad, og det kan derfor i nogle tilfælde være oplagt at læreren har indflydelse på elevernes valg. Billederne er valgt ud fra det kriterium, at de viser en situation eller en stemning, samt at der er personer på alle billederne. Eleverne skal skrive en historie ud fra billedet, hvor de skal forholde sig til den viden, de gennem materialet har opnået om børnenes liv på og omkring lossepladsen. På bagsiden af hvert billede er skrevet en ”skriv en historie”-opgave, hvortil der også er formuleret hjælpespørgsmål, som har til hensigt at sætte elevernes fantasi i gang. Der findes flere eksemplarer af hvert billede, og det er derfor muligt for eleverne selv at vælge, hvilket billede de gerne vil skrive om. Det ønskes, at eleverne forsøger at sætte sig ind i, hvordan personerne på billederne selv oplever deres liv, og derfor opfordres eleverne til at skrive jeg-historier.


For at eleverne kan løse denne opgave og skrive historier, som rent faktisk stemmer overens med livet i lossepladsområdet, skal de have et kendskab til dette liv. Derfor opfordrer vi til, at denne opgave først bringes i spil efter et dybdegående arbejde med materialet.


Børn på vejen
To drenge på vej fra selve lossepladsen til deres hjem i lossepladslandsbyen

 

Reportageopgaver
Læs en enkelt eller to af reportagerne højt for eleverne. Formålet med dette er, at skabe billeder i børnenes bevidsthed, og sætte deres fantasi i gang.


At få læst de billedlige tekster op vil være med til at skabe et rum for fortolkning og personlig tilegnelse, som er vigtigt for, at eleverne kan forstå og sætte sig ind i de stemninger, dufte og lyde, som findes i lossepladsbyen.


Lad evt. eleverne selv læse en enkelt af reportagerne, så de med egne øjne kan se, hvordan man kan skrive en reportage. Giv dem nu den opgave, selv at skrive en reportage fra noget de oplever i deres eget liv. Tal med dem om, hvad der er typisk for en reportage. Det kan fx være, at reportagen formidler stemninger gennem beskrivelser, tillægsord, sammenligninger osv. Snak om, hvad der er kendetegnende for de reportager, der findes i undervisningsmaterialet. Hvad synes I er godt, og hvad kan I selv bruge, når I skal til at skrive selv? Hjælp dem evt. med at vælge, hvad de kan skrive om. Opgaven kan evt. løses to og to.


Tip en 13’er
Eleverne skal lave en ”Tip en 13’er”-kupon. Oplægget til eleverne kan være, at de skal godt rundt i hele undervisningsmaterialet, og at de skal stille spørgsmål til de forskellige områder.


Eksempel: Hvad hedder Margielyns bedstemor?
1: Jocelyn x: Suela 2: Jonna Mae


Hvis mange af eleverne når at blive færdig med deres egen Tip en 13’er, kan de bytte opgaver internt, og se om de kan løse hinandens opgaver. Er der ikke så mange elever, der når hertil, kan man lade alle elever løse en enkelt eller to af de ”Tip en 13’er”-opgaver, der er produceret.

 

Praktiske opgaver
Med dette materiale er der også gode muligheder for at sætte en række praktiske opgaver i gang. Nogle af de opgaver, vi foreslår, omhandler brugsgenstande, vi selv har oplevet i brug i Filippinerne.
• Lav et vindspil ud af bl.a. sugerør og sodavandskapsler
• Lav en uro af genbrugsmateriale
• Lav en nøglering af brugte cykelslanger
• Lav et brætspil af genbrugsmateriale

 





























Til top




































































Til top

























Til top






























































Til top

















































Til top






























































Til top




















































































Til top



































Til top















Til top



























Til top
































































Til top













Til top






























































































Til top