Tilbage til forsiden af Lossepladsbørn i CEBU City
Opgaver

BILLEDOPGAVE 1

Madkø


Børn og voksne står i kø for at få et måltid mad, som bliver bragt ud af hjælpeorganisationen Cebu Missionary Foundation en gang om ugen. Maden indeholder mange vitaminer fra blandt andet grøntsager og kød. Måltidet skal sikre, at familierne får sund og ordentlig mad mindst en gang om ugen. Familierne medbringer deres egne skåle eller tallerkener til maden, og fra store gryder som står i den lille lastbil, får de hver en portion øset op.

Opgave 1a)
Forestil dig, at du er et af børnene i køen. Skriv en historie om, hvordan du står i køen og venter på at få en portion mad.
Brug eventuelt disse hjælpe-spørgsmål til din historie:

  • Hvad snakker du med de andre i køen om?
  • Hvad er forskellen på den mad, du får fra hjælpeorganisationen, og den mad du får de andre dage i lossepladsbyen?

Opgave 1b)

Skriv en historie om dit liv herhjemme i Danmark, hvor du svarer på spørgsmålene her under:

  • Fortæl hvordan I får mad hjemme i din familie.
  • Hvor kommer maden fra?
  • Hvem laver maden?
  • Bliver du altid mæt?
« TILBAGE